14 dages returret |Leveringstid på 1-3 hverdage |Gratis fragt over 750,-

Tips og tricks

2 ting du sagtens kan lave i vinterhalvåret, selvom du ikke er specielt ”handy”

Skifte isolering på loftet

Det er efterhånden ikke en hemmelighed, at Kong Vinter snart er over os – og det betyder, at det kan være svært at finde gør-det-selv opgaver at give sig til. Men hvis du en dag sidder og fryser i stuen, og varmeregningen er ved at vælte julebudgettet – så er det måske tid til at skifte isoleringen på loftet. Men frygt ikke – det er oftest både nemt og ligetil og timingen kunne ikke være bedre lige nu.

 

Første skridt er som altid forberedelse, og her er det vigtigt at skabe et sikkert arbejdsområde. Det betyder, at du først og fremmest skal sørge for, at loftet er oplyst, så du hele tiden kan se, hvor du træder. Hos Nettoskruer.dk har vi et glimrende udvalg af arbejdslamper, lygter og lanterner fra Makita og Milwaukee, som kan hjælpe dig med at skabe et sikkert arbejdsmiljø på loftet. Her har du vores 3 favoritter, som alle har hver sine fordele - klik på billederne for at se mere:

 

Makita DEADML805

Op til 750 lumen. 360° drejbart hoved.
Pris: 899,- 

Milwaukee M18IL-0

300 lumen. Kan hænges op

Pris: 599 ,-

Milwaukee HSAL-0

3000 lumen. Inkl. stativ.

Pris: 2699

 

Dernæst skal du have noget at stå på, når du skal have den gamle isolering op og rette den nye isolering til. Her kan du såmænd bare bruge en løs brædde eller to til at lægge over tagspærene, så du ikke træder på loftspladerne og ender nede i underetagen med et hul i loftet og en såret stolthed. Tag indermålet mellem tagspærene og køb den rigtige isolering hjem. Mange private har ofte noget isolering til overs, som de sælger på Den Blå Avis eller Gul&Gratis – og sikkert også isolering, der passer til lige netop dit loft.

 

I de fleste hjem rundt om i landet, er isoleringen på loftet rimelig let at komme til, og kan som regel fjernes med et almindeligt koben, hvis du ikke vil have fingrene i flere års støv, hvepsebo og andre gode sager. Husk at bruge handsker, sikkerhedsbriller og støvmaske. Dernæst er det bare at rulle isoleringen ud og tilpasse den i længden. Brug gerne en isoleringskniv – eller en gammel brødkniv til at skære isoleringen ud. Isoleringen skal ligge løst, og må helst ikke tvinges ned mellem tagspærene.

 

Huskeliste: Handsker, lys, målebånd, støvmaske, sikkerhedsbriller

Skifte klinker på badeværelset

Bulende og revnede fliser er et stort problem på mange badeværelser. En flise der buler ud kan være et tegn på, at fliserne eller klinkerne har mistet vedhæftningen i underlaget – og det kan blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke gør noget ved det. Vand kan nemlig trænge ind i konstruktionerne, og det kan give fugtskader og skimmelsvamp - og så står du pludselig med et meget alvorligt problem. Men bare rolig, for du kan forholdsvis nemt selv skifte klinkerne ud.

 

Det første du bør gøre er at vurdere problemets omfang. En flise, der har mistet vedhæftningen til underlaget, vil ofte have revnede fuger omkring flisen, og det vil lyde hult, hvis du banker på den. Hvis flisen er flækket, er det også nødvendigt at skifte den for at undgå at skidt, snavs og fugt sætter sig.

 

Næste skridt er det rigtige værktøj til at fjerne flisen. Her har Nettoskruer.dk nogle gode forslag. Milwaukees FCOT-0 Multiskærerværktøj er ganske ideel til at fjerne fuger på badeværelset - og ellers kan du vælge mellem vores store udvalg af multicuttere fra forskellige producenter. klik på billedet for at se mere.

 

Milwaukee FCOT-0

Enhåndsbetjent multiskærerværktøj

Pris: 1349 ,-

Makita multicutter DTM51ZJ

Ideel til skæreopgaver

Pris: 1299,-

Milwaukee multicutter BMT-0

Høj ydeevne

Pris: 1149,-

 

Når du har fræset fugen ud, banker du flisen løs og fjerner det gamle fliseklæb med f.eks. en hammer og mejsel – eller en multicutter med skrabeklinge. Herefter støvsuges området grundigt – f.eks. med denne lette håndstøvsuger fra Milwaukee.

 

Hvis du skal skifte en flise på et badeværelse, hvor flisen sidder på en gipsvæg, kan det være nødvendigt at genoprette den bagvedliggende vådrumsmembran. Dette kan gøres ved at smøre et tykt lag flydende gummimembran på arbejdsområdet af flere omgange. Umiddelbart efter sidste omgang, bør du trykke et stykke armeringsfilt på, og udglatte det med en pensel for at presse folder og luftbobler væk. Skal flisen derimod sidde på en betonvæg er det ikke nødvendigt med vådrumssikring. Her kan du nøjes med at påføre en almindelig flisegrunder. Herefter smører du fliseklæben på flisen – og ikke som normalt på væggen – med en tandspartel, og presser flisen på plads indtil den flugter med de omkringliggende fliser. Brug evt. et vaterpas til at måle efter. Herefter skal fliseklæben have lov til at tørre efter producentens anvisninger. I mellemtiden kan du bruge flisekryds til at holde flisen på plads indtil du er klar til at fuge – hvilket oftest vil være dagen efter.

 

Fyld fugerne med en velegnet fugemørtel, og tør efter med en hårdtopvredet svamp. Efter en lille halv time, kan du rengøre overfladen med en tør klud.

 

Huskeliste: Det rigtige værktøj som multiskærerværktøj eller en multicutter med fugeskraberklinge, mejsel, håndstøvsuger, fliseklæb, mørtel, tandspartel, reserveklinke og svamp.

Husk altid at følge producentens anvisning for opsætning, tørretider, fliseklæber mm. Opdaterede regler og krav om renovering af vådrum kan læses på www.bygningsreglementet.dk .

Trustpilot