-->
Stort sortiment |Fri fragt med GLS over 750,- |Hurtig levering

Momentnøgler


Momentnøgler i god kvalitet

Momentnøgler bruges, hvis man har brug for at spænde møtrikker eller bolte med stor nøjagtighed. Det er f.eks. tilfældet, hvis du skal skifte hjul på din bil – hvor det er vigtigt ikke at overspænde, så du også kan få hjulet af, hvis du f.eks. punkterer. Med en momentnøgle kan du indstille spændekraften til en bestemt styrke, hvorefter den ”klikker over”, når du har spændt møtrikken med denne styrke. Vi forhandler de mest gængse størrelser i 1/4”, 3/8” og 1/2”. Hver størrelse har et interval, som typisk måles i Newtonmeter (Nm), men mange bruger også et kilo-interval. På hver enkelt produktside, vil du kunne se begge intervaller.

 

Momentnøgle med vindue eller uden vindue

Hos Nettoskruer.dk har vi momentnøgler både med og uden vindue. En momentnøgle med vindue har den store fordel, at du meget nemt kan indstille nøglen til præcis det moment, du gerne vil have. En momentnøgle uden vindue er en smule billigere, og der er som sådan ikke nogen forskel på præcisionen mellem de to stykker værktøj – men det tager måske lidt længere tid at nå frem til det rigtige moment uden et vindue.

Momentnøgler i flere størrelser

De mest almindelige størrelser af momentnøgler er 1/4”, 3/8” og 1/2”, men vi har også 3/4”, hvis du skal til at arbejde med de helt store maskinerier. Længden på momentnøglen følger som regel tappens størrelse, fordi arbejdsopgaver med 1/4" ofte kræver, at man kan bevæge sig på mindre plads, mens større arbejdsopgaver selvfølgelig kræver mere vægtarmskraft.

Trustpilot