Kært barn har mange navne, og det gælder også for vores kære skruer. Begrebsforvirringen er nogle gange komplet i jagten på den helt rigtige skrue til det helt rigtige formål - for er der i virkeligheden forskel på en spånskrue og træskrue? Men frygt ikke - vi er her for at hjælpe, og måske kan du finde svar på dit spørgsmål her vores lille synonymordbog.
Kærve
En kærv er den nedfræsning i skruens hoved, der bestemmer hvad du kan montere skruen med. De mest almindelige kærve er Torxkærv, krydskærv og ligekærv – hvoraf sidstnævnte ofte bare kaldes ”kærv”.
Torx | Krydskærve | Ligekærv |
![]() |
![]() |
![]() |
Selvskærende skruer
En selvskærende eller selvborende skrue kommer i forskellige former, men generelt er der tale om skruer med en særligt udviklet spids, som letter arbejdet betydeligt. Mange af vores træskruer er med Fibercut, hvilket gør den selvskærende. Cuttet i skruens spids sikrer, at skruen glider bedre ned i træet, og gør at træet ikke flækker. Ved de mest almindelige skruelængder – op til 60 mm, betyder det, at du kan slippe for at forbore, hvilket letter arbejdsbyrden en del.
Men Fibercut er ikke den eneste spids, der gør en skrue selvskærende eller selvborende. En vingeborsskrue har små vinger der let fræser træ væk, men knækker ved kontakt med metal, så du får en holdbar montering af træ på metal. Derudover findes der skruer med borspids, som bruges til at montere stål, fibercement og sågar træ på stål.
Fibercutspids | Vingeborsspids | Borspids |
![]() |
![]() |
![]() |
Træskruer
Skruer til træ kaldes i flæng ikke kun træskruer, men også spånskruer, spunskruer, spånpladeskruer eller universalskruer, fordi de i mange tilfælde kan bruges både indendørs, udendørs og i plugs, hvis du for eksempel skal hænge en hylde op i hjemmet. De kan købes i flere stålkvaliteter til forskelligt formål. De elgalvaniserede egner sig kun til indendørs brug, mens der findes 3 kategorier for udendørs skruer - ruspert, A2 og A4. Ruspert er en fin, billig og holdbar skrue, men du kan forvente, at den ruster over tid. Rustfri træskruer inddeles typisk i yderligere to klassificeringer - Rustfri A2 skruer, samt Rustfri og Syrefast A4. Forskellen ligger i, at A2 er velegnet til almindelig udendørs brug, mens A4 er velegnet til terrasser, og saltholdige miljøer tæt ved kysten.
![]() |
Karmskruer
Karmskruer kaldes også montageskruer og på pakken vil du måske bemærke, at der står betonskruer. Selvom de hedder betonskruer, bruges de sjældent til ophængning i beton – men i stedet til at montere karme eller træremme i beton.
Karmskrue med hoved | ![]() |
Karmskrue uden hoved | ![]() |
Glaslisteskruer
Glaslisteskruer kaldes også pyntehovedskruer. Bruges til mange formål udover glaslister, fordi det generelt set er en glimrende skrue til montering af smalle træemner, hvor der normalt er stor risiko for, at træet flækker.
![]() |
Rundhoved
Rundhovede skruer kaldes nogle gange panhovedskruer, panskruer, eller den engelske version – pan head skruer.
![]() |
Bordskrue
En bordskrue, der typisk bruges med et bordsamlebeslag, kaldes også en ansatsskrue.
![]() |