Milwaukee slagnøgler - Professionelt værktøj

Når du køber en Milwaukee slagnøgle, så er du sikker på at du får en slagnøgle fra én af de absolut mest førende producenter af slagnøgler. Sjældent har vi set en så god blanding mellem ren og rå kraft, design, vægt og pris - med andre ord er en Milwaukee slagnøgle lige noget for dig, hvis du er på udkig efter den bedste værdi for pengene. Milwaukees slagnøgler bruges på autoværksteder, byggepladser, og i private hjem over hele verden, og deres innovative tilgang har blandt andet bragt verdens første 1" slagnøgle på batteri - en ordentlig krabat der kan benyttes til bolte op til M42. 

Nettoskruers Slagnøgle Top3


M18 ONEFHIWF1-0X

M18 ONEFHIWF-0X er markedets første 1" akku slagnøgle og har et løsrivningsmoment på hele 2400 Nm og med sådan en sag kan du arbejde med op til M42 bolte og møtrikker. Den har 4 forskellige hastigheds- og momenttrin og integreret slagsensor, der giver ensartet slagrate. Slagnøglen er med Milwaukees specielle One teknologi, så du bla. kan styre omdrejninger mm fra din telefon, og låse den i tilfælde af tyveri. M18 ONEFHIWF1 sælges med kuffert, så du let kan medbringe dit nye yndlingsværktøj over alt. 

M18 ONEFHIWF1-0X er til dig der arbejder med byggeri, der skal holde særdeles tunge ting, eller med store maskiner, som eksempelvis traktorer og andre landbrugsmaskiner, lastbiler, eller trucks.

Tryk her for at komme til produktet

M18 FMTIWF12-0X

M18 FMTIWF12 er en mellemstor slagnøgle med tre hastigheder og momentindstillinger. Det er en 1/2" Fuel-model, hvilket er garanti for en stærk motor uden kul. At en slagnøgle er kulfri har stor betydning for levetiden - en motor på kul vil nemlig slide kullene ned, og de er altså ikke helt omkostningsfri at skifte, så i det lange løb kan en kulfri motor både være billigere, kraftigere og mere holdbar. FMTIWF har et fint drejningsmoment på 610Nm som er rigeligt til at spænde og løsne langt de fleste hjulbolte på personbiler. Den har LED-lys så du kan se hvor du arbejder selv i mørke omgivelser og avanceret digital overbelastningsbeskyttelse. Den leveres inkl. Milwaukee kuffert, så du kan tage den med overalt.

M18 FMTIWF12 er til dig, der f.eks. gerne selv vil skifte dæk på din bil, eller helt generelt selv udfører små reparationer på motorer, eller selv går i krig med bygge-, fastmonterings eller løsneopgaverne. 

Tryk her for at komme til produktet

M12 FIWF-0

Med en M12 FIWF12 er du godt kørende på langt de fleste slagnøgle-opgaver rundt om i hjemmet. Det er en fiks lille 12 volts Fuel maskine med 1/2" værktøjsopsætning, som nok skulle kunne klare at løsne hjulbolte på mindre personbiler. Med sine 124,5 mm er den så kompakt, at du nemt kan komme omkring i motorrummet eller op i hjørner med den, og den er ideel lige at have ved hånden. Det er en 12 volts maskine, så den er ikke lige så tung som en de andre i Top3, og det kan godt være en fordel i yderpositioner eller efter en lang arbejdsdag. 

M12 FIWF12 er til dig, der har brug for et kompakt stykke værktøj, som du kan bruge på mindre personbiler, eller på reparationer rundt om i hjemmet. Bruger du mange små montageskruer med 6-kanthoved, profilskruer, eller mindre maskinbolte, så er denne slagnøgle noget for dig.

Tryk her for at komme til produktet


Se det store udvalg af Milwaukee slagnøgler her

FAQ om slagnøgler

Hvad bruger man en slagnøgle til?

En slagnøgle bruges til at spænde eller løsrive møtrikker, bolte og skruer med 6-kanthoved som eksempelvis montageskruer eller franske skruer. Derfor vil du oftest bruge en slagnøgle, hvis du selv laver hjulskifte på din bil, men den bruges også til mange formål i byggeri, landbrug og på autoværksteder.

Hvor stærk skal en slagnøgle være til hjulskift?

En slagnøgle der bruges til hjulskift bør have et løsrivningsmoment på minimum 300 Nm. Hjulbolte bør spændes med mellem 110 - 140 Nm, men når bolten skal af igen, har du brug for lidt mere kraft. 

Skal jeg vælge en el-slagnøgle eller akku slagnøgle?

Du bør vælge en akku slagnøgle. Ved mange andre maskiner er det et åbent spørgsmål, hvad der er bedst, men slagnøglens opgaver vil oftest indebære hurtige opgaver, opgaver på trange steder og ikke mindst forskellige steder på stiger og i kroppens yderpositioner, og så er det nærmest håbløst at have en ledning der altid sidder i vejen, sidder fast eller skal flyttes til et nyt stik. Vælg en akku slagnøgle - det bliver du gladest for.

Hvad betyder tilspændings- og løsrivningsmoment?

En slagnøgles kraft måles i moment med enheden Newton-meter (Nm) og der er to værdier, du skal kigge på, nemlig slagnøglens tilspændingsmoment - altså maskinens maksimale kraftudvikling når den spænder en bolt, og den maksimale kraftudvikling, når bolten skal løsnes. Slagnøglens løsrivningsmoment vil oftest være større end tilspændingsmomentet, fordi det kræver større kraft at rive en bolt løs end det gør at spænde den. 

Trustpilot