Sådan handler du på NETTOSKRUER.DK

For at handle på NETTOSKRUER.DK skal du igennem nogle få enkle trin. Efter at have fundet de ønskede varer på hjemmesiden, kan du lægge dem i indkøbskurven. Fra indkøbskurven kan du danne dig et overblik over dine varer inden du afslutter købet. Her har du mulighed for at vende tilbage til shoppen eller bliver viderestillet til betaling. Når du har gennemført din betaling med vores sikre betalingsmodul, modtager du en kvittering for ordremodtagelsen.

Så snart vi har behandlet din ordre, vil du modtage en ordrebekræftelse, med et trackingnummer, så du kan følge din ordre. Har du valgt at oprette en konto og logge ind, bliver din ordre automatisk påført dine ordrehistorik. På den måde kan du altid vende tilbage og notere dig, hvad du tidligere har bestilt hos os.

Vi tager forbehold for trykfejl, udgåede varer og andre hændelser, der gør, at vores bestræbelser på at levere en god service, bliver forhindret. I det uheldige tilfælde tager vi naturligvis altid fat i kunden for at finde en fælles løsning.
 


Kan man handle som erhvervskunde eller fra det offentlige?

På NETTOSKRUER.DK kan du handle som erhvervskunde og via EAN. Som EAN kunde bliver du registreret som kunde i vores moderselskab Nordjysk Beslag, men det er af rent tekniske årsager. Forløb, garanti, bestilling, service og returret er som for alle andre kunder på Nettoskruer.dk.
 


Hvordan kan man betale?

Du kan betale med de mest brugte kreditkort (Dankort, Visa/Dankort og Mastercard, og med Viabill, hvor du kan dele betalingen op. Er du stats- eller kommunalansat, kan du også handle via EAN nummer. Kontakt gerne Jesper på 54555242 hvis du oplever problemer med betalingskanalen. Vi trækker altid først pengene samme dag, som din forsendelse sendes afsted fra vores lager.
 


Hvilke fordele er der med en oprettet konto hos NETTOSKRUER.DK?

Fordelen ved at oprette en konto er, at det letter dine fremtidige bestillinger hos os. Ved at logge ind med din konto indlæses dine oplysninger fra din konto og du slipper derfor for at skulle taste dine oplysninger hver gang du besøger os. På din konto kan du altid følge op på dine tidligere ordrer og danne dig et overblik over, hvad du tidligere har modtaget fra os.
Som kontokunde hos os, har du også mulighed for at tilvælge nyhedsmails fra os. Heri vil du altid være opdateret med nyheder og gode tilbud. Du vil ligeledes have mulighed for at modtage specielle rabatkoder.
Bemærk at et login ikke er påkrævet for at kunne handle på NETTOSKRUER.DK, men at det giver dig nogle fordele.

 


Jeg har glemt mit kodeord til min konto på NETTOSKRUER.DK, hvad gør jeg?

Hvis du har glemt din kode, har du mulighed for at vælge 'glemt adgangskode'. Så vil der automatisk blive sendt en besked til din tilmeldte e-mailadresse, så du igen kan logge på din konto.
 


Hvornår ved jeg, at varerne er bestilt?

Efter at have gennemført din betaling bliver du dirigeret videre til et skærmbillede, hvor din kvittering vises. En kvittering sendes også til din oplyste e-mailadresse. Dette er din bekræftelse på, at varerne er bestilt, men ordren er endnu ikke ekspederet.

 


Hvornår sendes min ordre?

Alle lagervarer sendes i løbet af 1-3 hverdage efter bestilling. Når ordren afsendes modtager du en e-mail med track & trace nummer, så du kan følge forsendelsen. I det uheldige tilfælde, at vi ikke har tilstrækkeligt på lager vil vi haste bestille de aktuelle varer. Hvis ikke vi kan leve op til den lovede ordrehåndtering, tager vi kontakt til dig for at finde en fælles løsning.
 


Kan jeg ændre min bestilling?

I tilfælde af, at du opdager en fejl i din bestilling skal du hurtigst muligt tage kontakt til os og oplyse os dit ordrenummer, så vi kan prøve at rette fejlen. Hvis ordren allerede er afsendt, har vi ikke mulighed for at annullere ordren. I henhold til dansk lovgivning har du naturligvis altid 14 dages returret fra modtagelse af ordren. Ordren skal dog returneres i væsentlig samme stand som ved modtagelse.

 

Betaling og fakturering

 

Kan jeg betale med kreditkort?

Ja, det er muligt at betale med de mest brugte kreditkort - herunder Dankort, Mastercard og Visa-kort.
 


Hvornår trækkes pengene ved kreditkort bestillinger?

I henhold til dansk lovgivning trækker vi først pengene på din konto, når ordren afsendes fra vores lager. Det sker derfor samme dag, vi sender varerne.

 

Fragtpriser og levering

 

Hvad koster det i fragt?

På de fleste, du kommer til at bestille på Nettoskruer.dk vil fragten koste 49,00 kr. inkl. moms til GLS pakkeshops eller erhvervsadresser. Hvis du bestiller for under 100 kr., så koster det 99 kr. i fragt, men hvis du køber for over 750,- så er fragten til GLS pakkeshops og erhvervsadresser ganske gratis. Nogle varer, som vejer ml. 20 og 30 kilo skal sendes til erhvervsadresser, mens ordre med en samlet vægt på over 30 kg oftest sendes i flere pakker. Når din ordre sendes i flere pakker, skal du være opmærksom på, at du modtager flere track and trace numre. Hvis du ønsker at få leveret din bestilling lige til døren, kan du vælge GLS med omdeling - det koster 74,- kr. Du kan også afhente din ordre i vores butik på Gugvej 134 i Aalborg. Der er ikke salg til private fra butikken, så det er nødvendigt, at lave din bestilling på nettet inden afhentning. Haster det, kan du vælge sammedagsafhentning som koster 19 kr., men ellers er det gratis at afhente i butikken. 

 


Hvor hurtigt leveres min ordre?

Vores samarbejdspartner er GLS, som har pakkeshops i hele Danmark. Dette sikrer dig den hurtigste levering, da du selv har mulighed for at tilpasse din dag efter, hvornår du bedst har tid til at modtage din pakke. Du vælger selv den pakkeshop, der passer dig bedst og får besked ligeså snart pakken ligger klar til afhentning. Typisk sker dette indenfor 1-3 arbejdsdage og du skal blot medbringe ordrebekræftelse og Billed-ID. I det uheldige tilfælde, at vi ikke har tilstrækkeligt på lager vil vi haste bestille de aktuelle varer. Hvis ikke vi kan leve op til den lovede ordrehåndtering, tager vi kontakt til dig for at finde en løsning som begge parter kan være tilfreds med.

 


Får jeg besked, hvis noget går galt og leveringstiden ikke kan overholdes?

Vi tager naturligvis kontakt til dig, ligeså snart vi oplever, at vi ikke kan leve op til leveringstiden.

 

Forsendelse og afhentning

 

Hvordan leveres varerne til mig?

Vores leveringspartner er GLS. Under bestillingen har du mulighed for at se den leveringsløsning, som bliver brugt. Du har mulighed for at vælge levering til erhvervsadresse - f.eks. dit arbejde - privatadresse, eller til pakkeshop. Større varer som landbrugsmaskiner, nogle kompressorer og særligt store ordre leveres med Danske Fragtmænd. 
 


Skal jeg være på leveringsadressen for at ordren kan afleveres?

For at sikre dig den hurtigste levering gør vi brug af GLS pakkeshop. Det betyder at du under bestilling selv kan bestemme hvilken pakkeshop du foretrækker din pakke sendt til. Så kan du selv tilpasse din dag efter, hvornår du ønsker at hente pakken. På den måde er du ikke afhængig af at være hjemme for at pakken kan leveres.
 


Er der mulighed for at afhente varen på en fysisk adresse?

Ja, det er muligt at afhente varen på Gugvej 134. Skriv gerne afhentningstidspunkt i kommentarfeltet, og kontakt Jesper på 54555242, hvis du har spørgsmål. Når ordren er pakket og klar, får du en mail.
 


Får jeg besked om afhentning af varen når den har nået GLS pakkeshoppen?

Du modtager besked fra GLS om, at din ordre er klar til afhentning i den pakkeshop, du valgte ved bestillingen. Deri står, at du skal medbringe gyldigt billed-id og oplyse pakkenummer for at kunne få pakken udleveret.
 


Kan jeg følge min pakke med track & trace?

Ja, når varen forlader vores lager sender vi dig en e-mail, med et link til track & trace, så du kan følge din ordres vej fra os til dig.

 


Uafhentede pakker

Hvis du undlader at hente en pakke i en pakkeshop og denne sendes retur til os, skal du betale de reelle omkostninger, som fragtfirmaet pålægger os for returforsendelsen.
Hvis du ønsker pakken genfremsendt, kan vi afhængigt af ordrens størrelse kræve at du skal betale en eventuel ny leveringsomkostning.

 

Fortrydelse af køb


Kan jeg fortryde mit køb eller ændre på fejlkøbte varer?

Ja, i henhold til dansk købelov har du altid 14 dages fortrydelsesret ved køb af varer via internettet. Med den nye forbrugeraftalelov fra 13. juni 2014, har du mulighed for at fortryde dit køb efter at have brugt varen, dog med det forbehold, at du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi.

Ønsker du at fortryde et køb, kan du kontakte os og oplyse dit ordrenummer, så skal vi være behjælpelige med den efterfølgende proces. Ved hver forsendelse medsendes desuden en standardformular for fortrydelse af købet, som du kan gøre brug af. Fortrydelsesformuleren kan desuden findes her.
I henhold til forbrugeraftalen pr. 13. juni 2014, har du ret til at returnere varen op til 14 dage efter at købet er anmeldt fortrudt til os.


 


Kan jeg returnere en ordre på fysisk adresse?

Vi har desværre ikke muligheden for at behandle en returnering på en fysisk adresse. Hvis du ønsker at returnere en ordre skal du hurtigst muligt tage kontakt til os på info@nettoskruer.dk, så hjælper vi dig med det videre forløb.

 


Hvem betaler fragtomkostninger ved fortrydelse af køb?

Vi kan desværre ikke påtage os omkostningerne ved returnering af en ordre, så udgifter hertil må du selv afholde. Er der tale om en fejllevering fra vores side, skal du naturligvis ikke have ekstra omkostninger hertil. Tag hurtigst muligt kontakt til os, så snart fejlen konstateres.
Den nye forbrugeraftalelov pr. 13. juni 2014, flytter ansvaret for, hvem der er ansvarlig for forsendelsen, således at det nu er forbrugeren, der hæfter i tilfælde af, at pakken forsvinder eller beskadiges i forsendelsen.


 

Reklamationer

 


Jeg har modtaget en forkert vare. Hvordan forholder jeg mig?

Du skal hurtigst muligt kontakte os og oplyse det ordrenummer, der står på din faktura. Så hjælper vi dig med det videre forløb.
 


Jeg har modtaget en beskadiget vare. Hvad skal jeg gøre?

Du skal hurtigst muligt kontakte os og oplyse det ordrenummer, der står på din faktura. Så hjælper vi dig med, hvordan reklamationen forløber herfra.
 


Jeg er utilfreds med NETTOSKRUER.DKs håndtering af min ordre, fortrydelse eller reklamation og ønsker at klage.

Vi beklager naturligvis, hvis ikke vi har levet op til dine forventninger og opfordrer dig til at kontakte os, så vi kan se, om ikke vi kan nå frem til en løsning, der tilfredsstiller begge parter. I den situation, hvor du ikke mener, at vi kan nå til enighed, vil næste skridt være at tage kontakt til forbrugerklagenævnet som du kan kontakte på følgende måde:

Forbrugerklagenævnets hjemmeside

Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
41715000


Alternativt kan du klage over webshoppen gennem den nye Online Dispute Resolution (ODR) portal her:

Online Dispute Resolution (ODR) portal
 

Læs her vores salgs- og leveringsbetingelser

Trustpilot